Sider

tirsdag den 30. juli 2013

Når maven er målet

I går var jeg en tur i Odense, for at træne med en skøn ny veninde jeg har fået. Det var benhårdt, og min krop gør oooondt i dag :D Men det var rigtig fedt at få lært en masse om hvilken teknik jeg skal bruge for at få mest muligt ud af træningen!

Efter træningen satte vi os ned på en cafe og snakkede. Og det ene spørgsmål hun stillede mig i den forbindelse har siddet fast i mit hoved lige siden... Hun spurgte mig nemlig:

Hvad er målet med din træning?

Og min første reaktion: min mave.

Der er to sider af den sag. Indersiden og ydersiden. Indersiden handler om at jeg har en irritabel tyktarm, og en derafkommende laktoseintolerance. Havde det ikke været for min sygdom, var jeg slet ikke begyndt at træne. Lægen gav min nemlig to muligheder for at leve med min sygdom: ændring af livsstil med masser af motion, eller medicin. Gæt selv hvilken en jeg valgte? Så for mig handler min motion, og også min sundhed, om at jeg IKKE har mavekramper, er oppustet, er træt, og ikke kan fungere.

Men hvad så med ydersiden? Jeg er rigtig ked af min maves udseende. Jeg er mor til to, og det ses meget tydeligt. Jeg har strækmærker, overskydende hud og fedtdepoter. Jeg har aldrig haft flad mave, ikke engang som teenager, og jeg regner heller ikke med at det er et opnåeligt mål sådan realistisk set. Men jeg håber virkelig at styrketræningen og mit løb/cardiotræningen kan gøre min mave pænere.

Jeg ved godt man ikke kan punkttræne, og det gør jeg absolut heller ikke. Men jeg er faktisk glad for resten af min krops udseende, og det er en bedrift i sig selv. Jeg er stolt af mig selv, jeg er glad for mit udseende og jeg er gennemgående et aktivt menneske. Min mave er så meget i balance som den kan være, så det eneste jeg virkelig stadig skal arbejde med, både fysisk og psykisk er mavens udseende..

Jeg er virkelig glad for at hun spurgte... Fordi det har sat mange tanker igang!

søndag den 28. juli 2013

min træningsuge #1

Uge 30

Mandag: HIIT, 7 km cykling, 50 min bodyjam, 40 min styrketræning, 2 km gang

Tirsdag: 2,3 km cykling, 1 t og 12 mins bodyflow, 43 min svømning, 9,2 km gang

Onsdag: 7,2 km løb, 23 min dans, 2,3 km cykling, 1 t 8 min combat, 2,5 km gang

Torsdag: 4,7 km gang

Fredag: 1 t 19 mins dans, 2,1 km gang

Lørdag: 10,1 km PW, 12 styrketræning, 4,6 km gang

Søndag: 4 km løb, 30 min combat (er planen)

Når man stiller det sådan her op, så ser det jo ud som om jeg har været megasej! Men af en eller anden grund føler jeg ikke at jeg har været det. Tværtimod!

Jeg tror det har noget at gøre med varmen, og maden, som bestemt ikke har kørt på skinner... netop pga varmen. Jeg synes det er kolossalt svært at spise ordentligt, nok og rigtigt når jeg nærmest sveder ihjel, og varmen er så trykkende at man går med konstant hovedpine. 

Når det så er sagt, så glæder jeg mig til den kommende uge.. Den står på træningsdate, hyggedag med min mor, og en 60 års fødselsdag hos min ene svigermor... Så der kommer både udfordringer, og gode muligheder! 

torsdag den 25. juli 2013

Mental sundhed!


Jeg skal ned og besøge en veninde idag. Vi skal primært arbejde med hendes BA, men derudover står planen på cafebesøg, gåtur, en tur til stranden (hvis vejret arter sig) og måske en bytur.

Og så kan man jo ikke lade være med at tænke... Hvor godt er det så for sundheden? Og svaret er at det er FANTASTISK for min sundhed! Jeg har svært ved at sætte tid af til mine veninder i en hverdag, hvor prioriteterne hedder

1. børnene og kæresten
2. skolen
3. motion

Herefter skal der så også være plads til resten af familien, venner og så videre. Så for mig, er det at bruge to hele dage sammen med en veninde utroligt sundt rent mentalt! En ting er at få vendt hele verdenssituationen, noget andet er bare at få lov til at være der. Være der for hende, være veninden, grine og have det sjovt. DET synes jeg er fantastisk, og helt utroligt vigtigt.



Heldigvis er mit forhold til den her veninde sådan, at jeg ikke behøver forklare hende at det er vigtigt at spise på en bestemt måde. Hun forstår det nemlig godt.. Det er bare dejligt :)


mandag den 22. juli 2013

vægtupdate #1

Så skete der noget på vægten!!

Det er nu 2 uger siden jeg sidst var på vægten, og sørme om der ikke er røget 2,7 kilo!!! Det er jo helt sindssygt meget... Selvom jeg godt ved at det meste selvfølgelig er væske, kan jeg allerede nu mærke på min krop at jeg også er i bedre form, gladere og har mere overskud, så hende der Lækre Lis er klart i fremgang! 

Vægten så i går sådan her ud:


SÅDAN siger jeg bare! Næste gang jeg vejer mig om 14 dage, håber jeg på at være kommer under det magiske 7 tal.. det bliver spændende at se.

Men altså jeg valgte lige at benytte vægtens dejlige resultat på følgende måde:


11,73 kms powerwalk i skoven... Det var SKØNT! Til gengæld var HIIT lidt hårdt her til morgen ovenpå gåturen igår, så jeg sidder lige med is på lægmusklerne.. bare for en sikkerheds skyld ;)

Ellers står dagen i dag på en gang combat.. Jeg glæder mig allerede!

lørdag den 20. juli 2013

Musik skal der til!

Noget af det, som virkelig motiverer mig til at give lidt ekstra, både når jeg løber og når jeg træner, ja endda når jeg vasker op... er musik. 

Sjovt nok er det sådan at den musik, som motiverer mig, MEGET forskellig alt efter hvad det er jeg laver. Derfor tænkte jeg det kunne være lidt sjovt at stille det op sådan helt punktagtigt. Og så vil jeg rigtig gerne høre hvordan det er for dig? Hvilken musik synes du er motiverende? Og til hvad?

Når jeg løber almindeligt er den her et kæmpehit:


Det er David Guetta feat. SIA med titanium.. Altså rendyrket pop/dance. Den har et godt beat, den er nem at løbe til og den er glad. win win! 

Når jeg løber HIIT er den her allerbedst:

Det er et samarbejde mellem Kato og Jon Nørgaard, som hedder Champion part 2, og jeg synes faktisk det er en forfærdelig sang :D Det er SLET ikke min genre normalt, men til HIIT er den helt fantastisk motiverende! Og ja... jeg stritter sgu med pegefingrene når han spørger om jeg føler mig som en etter! 

Når jeg løber mine "lange" ture, hører jeg ham her:


Jep.... Det er Vivaldi. Jeg ELSKER de fire årstider, og på en eller anden måde tilfører det her smukke klassiske musik en ny dimension til mit løb. Det får mig til at smile, og til at nyde løbeturen lige lidt mere. Jeg begyndte at høre klassisk musik på de lidt længere ture, fordi jeg havde læst mig til at det virkelig skulle være godt, og lad mig sige det sådan her... Jeg er hooked! 

Og nu kommer så overraskelsen. Fordi lige så klassisk, smukt, fint og let musik jeg hører når jeg løber... Lige så hårdt og råt skal det være når jeg træner! Jeg er helt vild med især den her:


Den gør bare at jeg lige kan løfte den ekstra gang, lige kan tage lidt hårdere fat, og lige når lidt dybere ned. Jeg elsker den simpelthen!! 

Hvad med dig? Hvad motiverer dig? Og hvad får dig til at give lige det ekstra? 

fredag den 19. juli 2013

Når sundhed bliver usund

Jeg har tænkt meget over indslaget HER fra fitforlivin.dks blog. Det er en opfølgelse på et indlæg Danica skrev på bloggen for et par dage siden. Her skriver hun, at hun føler sundheden er blevet skubbet til side, og der i stedet via blogs og instagram er kommet en usund konkurrence om hvem der er sundest? Hvem der spiser cleanest? Hvem der træner flest gange på en dag?

Den interne konkurrence blandt sundhedsbloggere er noget som indtil nu er foregået sådan lidt i det skjulte. Men den har ikke været svær at se. Det er utroligt svært at forsøge at leve op til de glansbilleder, som man ser på blogsene, på instagram og på facebook. Og hvis man i forvejen har haft et knæk, lider af dårlig selvtillid eller bare er et påvirkeligt menneske, så er der ikke langt imellem at leve sundt og at leve FOR sundt. At gå FOR meget op i sundhed og motion, er en sygdom ligesom alle andre. Og desværre en sygdom, som flere og flere lider af.

Sundhed og en ripped krop er blevet det nye ideal. Fitspiration er det tydeligste bevis på dette... Men som alle andre idealer, så er det uopnåeligt for langt de fleste almindelige mennesker. De mennesker som kan se sådan ud ofrer utroligt meget! De går på diæt i flere måneder. Deres liv handler kun om at træne, træne, træne. De oplever store hormonelle udsvingninger pga diæt og træning. De er atleter. Professionelle atleter ligesom andre sportsudøvere. Men helt ærligt ik? De fleste mennesker kan jo slet ikke opnå det ideal. Ligesom de fleste mennesker heller ikke kunne se ud som Kate Moss da heroin chic pludselig var idealet.

Jeg elsker det her billede:




Det betyder ikke at jeg ikke også ELSKER motivationsbillederne, fordi det gør jeg. Men som alle andre kvinder, har jeg desværre også en snert af den der trang til at se ud som idealet. Hvis bare jeg nu kunne veje 55 kilo og få sixpack SÅ ville jeg helt sikkert opnå... et eller andet? Jeg ved faktisk ikke hvad. 

Det her aspekt er en vigtig del af min rejse mod sundheden. Jeg er nødt til at have den liggende i baghovedet. Fordi det er hvad der gik galt sidst. Jeg blev alt for optaget af tallet på vægten. Alt for optaget af, at jeg hurtigst muligt skulle ramme min målvægt, koste hvad det ville. Og hvad var resultatet? At jeg tog halvdelen af det på igen indenfor et års tid. 

Jeg er ikke syg. Men jeg kender nogle der er. Og efter at have læst interviewet i indlægget som jeg linker til, forstår jeg det endnu bedre. Hvor er det forfærdeligt at noget som skal være så godt for dig, ender med at være så skidt. Sundhed skal være sundt, ikke et ideal, ikke uopnåeligt og ikke noget der skaber sygdomme. 

Så den her er en reminder til mig selv:



Note to self: Husk det dame! Det handler ikke om at ende med at ligne en fitnessmodel... Men om at blive den sundeste, gladeste udgave af dig selv du kan blive! 

onsdag den 17. juli 2013

FUCK!!! (må man gerne sige det på internettet?)

Jeg er landet i lidt af en knibe.. eller faktisk en RIGTIG stor knibe. Fra dags dato og til d. 1. oktober, får jeg pga en åndssvag teknisk fejl kun udbetalt halvdelen af det jeg plejer. Dvs. min indkomst er simpelthen halveret... Lige nu betyder det at jeg så får udbetalt ca de penge som min husleje koster!




Det kan man jo ikke leve af... Heldigvis har jeg noget opsparing, som jeg kan bruge af, MEN det dækker simpelthen ikke hele beløbet ind. Så jeg er nødt til at spare, og spare meget!

Jeg har her til morgen søgt jobs som alt fra butiksoptæller til ordbogsmedarbejder, og krydser fingre for at jeg får et eller andet... 

Det har selvfølgelig også betydning for min motion og sundhed! Det betyder bl.a. at jeg er nødt til at skære min svømning fra. Det er 200 kr i måneden jeg godt kan spare! Jeg hverken kan eller vil skære fitness.dk fra, men alt andet bliver meget stramt. 



Jeg har været igang med at lave madplan, så det både er relativt nemt, relativt billigt og relativt sundt. Det bliver nok nogle kedelige måneder madmæssigt, men fandme om jeg vil lade det slå mig af pinden!! For resten af måneden ser det sådan her ud:


Torsdag d. 18. Rugbrød m pålæg (LEGOLAND)
Fredag d. 19. Fuldkornslasagne
Lørdag d. 20 Pitabrød
Søndag d. 21 Grovpasta og tun
Mandag d. 22 Havregrynsristet kylling med grøntsager
Tirsdag d. 23 Hjemmelavet fuldkornspizza m salat/avocado
Onsdag d. 24. Kylling med grøntsager
Torsdag d. 25 Grovpasta og tun
Fredag d. 26. Hjemmelavet fuldkornspizza m salat
Lørdag d. 27. Pasta og kødsovs m masser af grøntsager
Søndag d. 28 Fuldkornspita m kylling, guacamole og grønt
Mandag d. 29. Fuldkornspita
Tirsdag d. 30. ”Kødruller” (græske frikadeller lavet som runde pølser) m kartofler og tzatziki

Onsdag d. 31 Havregrynsristet kylling

Jeg VIL være sund. Jeg VIL løbe 10 km d. 1 September og jeg VIL være den bedste udgave af mig selv som jeg kan være!

SÅ der kommer til at være frustrede indlæg af og til, men jeg kan klare det her, selvfølgelig kan jeg det.... Jeg kommer bare virkelig til at skrabe bunden.

Og så kryds lige fingre for at jeg får noget job ik?