Når sundhed bliver usund

Jeg har tænkt meget over indslaget HER fra fitforlivin.dks blog. Det er en opfølgelse på et indlæg Danica skrev på bloggen for et par dage siden. Her skriver hun, at hun føler sundheden er blevet skubbet til side, og der i stedet via blogs og instagram er kommet en usund konkurrence om hvem der er sundest? Hvem der spiser cleanest? Hvem der træner flest gange på en dag?

Den interne konkurrence blandt sundhedsbloggere er noget som indtil nu er foregået sådan lidt i det skjulte. Men den har ikke været svær at se. Det er utroligt svært at forsøge at leve op til de glansbilleder, som man ser på blogsene, på instagram og på facebook. Og hvis man i forvejen har haft et knæk, lider af dårlig selvtillid eller bare er et påvirkeligt menneske, så er der ikke langt imellem at leve sundt og at leve FOR sundt. At gå FOR meget op i sundhed og motion, er en sygdom ligesom alle andre. Og desværre en sygdom, som flere og flere lider af.

Sundhed og en ripped krop er blevet det nye ideal. Fitspiration er det tydeligste bevis på dette... Men som alle andre idealer, så er det uopnåeligt for langt de fleste almindelige mennesker. De mennesker som kan se sådan ud ofrer utroligt meget! De går på diæt i flere måneder. Deres liv handler kun om at træne, træne, træne. De oplever store hormonelle udsvingninger pga diæt og træning. De er atleter. Professionelle atleter ligesom andre sportsudøvere. Men helt ærligt ik? De fleste mennesker kan jo slet ikke opnå det ideal. Ligesom de fleste mennesker heller ikke kunne se ud som Kate Moss da heroin chic pludselig var idealet.

Jeg elsker det her billede:

Det betyder ikke at jeg ikke også ELSKER motivationsbillederne, fordi det gør jeg. Men som alle andre kvinder, har jeg desværre også en snert af den der trang til at se ud som idealet. Hvis bare jeg nu kunne veje 55 kilo og få sixpack SÅ ville jeg helt sikkert opnå... et eller andet? Jeg ved faktisk ikke hvad. 

Det her aspekt er en vigtig del af min rejse mod sundheden. Jeg er nødt til at have den liggende i baghovedet. Fordi det er hvad der gik galt sidst. Jeg blev alt for optaget af tallet på vægten. Alt for optaget af, at jeg hurtigst muligt skulle ramme min målvægt, koste hvad det ville. Og hvad var resultatet? At jeg tog halvdelen af det på igen indenfor et års tid. 

Jeg er ikke syg. Men jeg kender nogle der er. Og efter at have læst interviewet i indlægget som jeg linker til, forstår jeg det endnu bedre. Hvor er det forfærdeligt at noget som skal være så godt for dig, ender med at være så skidt. Sundhed skal være sundt, ikke et ideal, ikke uopnåeligt og ikke noget der skaber sygdomme. 

Så den her er en reminder til mig selv:

Note to self: Husk det dame! Det handler ikke om at ende med at ligne en fitnessmodel... Men om at blive den sundeste, gladeste udgave af dig selv du kan blive!