Sider

fredag den 12. juli 2013

Noget om vægt



For et år siden ved samme tid, havde jeg tabt 15 kg og var nede og ramme min "målvægt" på 65 kilo.

Jeg var på vægten her for et par dage siden. Den sagde 73,4 kg. 

73,4 kg

Den lader vi lige stå lidt.

Jeg ved godt hvorfor jeg har taget halvdelen af det tabte på igen. Jeg var simpelthen ikke med i hovedet. Jeg knoklede derudaf, dyrkede sindssyg meget motion, og spiste enormt restriktivt. Så da jeg endelig nåede målet gav jeg lidt slip, og så lidt igen. Og da jeg nåede eksamensperioden, hvor mit studie skulle afsluttes, og bacheloren forsvares, gik det helt galt. Jeg har vitterlig haft dage hvor jeg levede af chips og cola. Og chokolade som supplement af og til. Og motion? Aaaaaaldrig hørt ordet før!

Nu er jeg så ved at have lysten igen. Til det der løb, og motion og sund mad. Min mave har det jo bare bedst sådan. Og resten af min krop. Og mit humør. Ingen gider hende den sure skinke altså! Ikke engang mig selv :D 

Jeg hader ikke mit spejlbillede, men jeg er fandme ked af, at det skulle kræve SÅ mange kilo at blive klar igen.... Til gengæld føles det rigtigt nu. Jeg er indstillet på at det tager tid, at det skal blive naturligt, og at der ingen restriktioner skal være. Jeg skal bare mærke efter hvad min krop fortæller mig, i stedet for at spise med følelserne, og slå hjernen fra.

Jeg ved at en bestemt vægt ikke gør mig lykkelig. Men jeg ved også at jeg ikke har det godt med det 7 tal! Så jeg vil under de 70 kilo igen, og så må vi se hvor langt ned jeg kommer. Det her handler nemlig ikke om den kære vægt, men om min ven spejlet. Om følelsen i min krop (ikke Fede Lis, men Lækre Lis) 





Fordi hende der Lækre Lis... hende kan jeg virkelig godt lide! Shit hun er en lækker dame, som føler hun kan klare meget mere end hende der den nederen fede Lis.. Så fede Lis vil vi aldrig have tilbage!

Anyways så handler vægten altså for mig ikke kun om et tal. Det handler også om en følelse. Så jeg vil lave vægtopdateringer af og til, jeg overvejer en gang hver 14. dag eller en gang i måneden, men det vigtigste for mig er at balancere vægt, sundhed, fysisk og psykisk velvære. Fordi sådan er Lækre Lis... afbalanceret



Ingen kommentarer:

Send en kommentar