I går var jeg en tur i Odense, for at træne med en skøn ny veninde jeg har fået. Det var benhårdt, og min krop gør oooondt i dag :D Men det var rigtig fedt at få lært en masse om hvilken teknik jeg skal bruge for at få mest muligt ud af træningen!
Efter træningen satte vi os ned på en cafe og snakkede. Og det ene spørgsmål hun stillede mig i den forbindelse har siddet fast i mit hoved lige siden... Hun spurgte mig nemlig:
Hvad er målet med din træning?
Og min første reaktion: min mave.
Der er to sider af den sag. Indersiden og ydersiden. Indersiden handler om at jeg har en irritabel tyktarm, og en derafkommende laktoseintolerance. Havde det ikke været for min sygdom, var jeg slet ikke begyndt at træne. Lægen gav min nemlig to muligheder for at leve med min sygdom: ændring af livsstil med masser af motion, eller medicin. Gæt selv hvilken en jeg valgte? Så for mig handler min motion, og også min sundhed, om at jeg IKKE har mavekramper, er oppustet, er træt, og ikke kan fungere.
Men hvad så med ydersiden? Jeg er rigtig ked af min maves udseende. Jeg er mor til to, og det ses meget tydeligt. Jeg har strækmærker, overskydende hud og fedtdepoter. Jeg har aldrig haft flad mave, ikke engang som teenager, og jeg regner heller ikke med at det er et opnåeligt mål sådan realistisk set. Men jeg håber virkelig at styrketræningen og mit løb/cardiotræningen kan gøre min mave pænere.
Jeg ved godt man ikke kan punkttræne, og det gør jeg absolut heller ikke. Men jeg er faktisk glad for resten af min krops udseende, og det er en bedrift i sig selv. Jeg er stolt af mig selv, jeg er glad for mit udseende og jeg er gennemgående et aktivt menneske. Min mave er så meget i balance som den kan være, så det eneste jeg virkelig stadig skal arbejde med, både fysisk og psykisk er mavens udseende..
Jeg er virkelig glad for at hun spurgte... Fordi det har sat mange tanker igang!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar