Når det rigtige valg føles forkert.. og noget om dårlige dage

Jeg havde en dårlig dag i går. Der er nogle bestemte ting som tricker min trang til at spise usundt, og i går faldt tre af de ting sammen. Hold nu op hvor havde jeg svært ved at modstå trangen til at svælge mig i uanede mængder chips og cola! 

Jeg ved godt hvad der tricker det. Jeg ved godt hvorfor. Jeg ved også godt hvad det rigtige valg er.. nemlig at kæmpe imod. Men hvor er det da bare FUCKING SVÆRT! Når ens hoved og krop fortæller en at det eneste rigtige, det eneste der hjælper, er at spise spise spise...

Det kommer jo ikke ingen steder fra. Altså den der trang til at spise problemerne væk. At finde trøst og tryghed i mad. Der er jo en grund til at jeg blev tyk i første omgang! 

Tanken om at det her er en kamp der skal kæmpes resten af mit liv er så umådeligt uoverskuelig lige i situationen, at jeg bare får lyst til at give op, droppe det, og så bare spise. 

Problemet er, at jeg faktisk får dårlig samvittighed når jeg så har spist de kære chips.. Hele meningen med det her er jo netop, at jeg IKKE skal få dårlig samvittighed, når jeg en SJÆLDEN gang i mellem VÆLGER at spise chips. De skal nydes! 

Så jeg spiste ikke chips i går. Til gengæld tudede jeg lidt... meget. Og så hjalp det jo altsammen alligevel. Life aint that bad after all ;)