Når maven er målet

I går var jeg en tur i Odense, for at træne med en skøn ny veninde jeg har fået. Det var benhårdt, og min krop gør oooondt i dag :D Men det var rigtig fedt at få lært en masse om hvilken teknik jeg skal bruge for at få mest muligt ud af træningen!

Efter træningen satte vi os ned på en cafe og snakkede. Og det ene spørgsmål hun stillede mig i den forbindelse har siddet fast i mit hoved lige siden... Hun spurgte mig nemlig:

Hvad er målet med din træning?

Og min første reaktion: min mave.

Der er to sider af den sag. Indersiden og ydersiden. Indersiden handler om at jeg har en irritabel tyktarm, og en derafkommende laktoseintolerance. Havde det ikke været for min sygdom, var jeg slet ikke begyndt at træne. Lægen gav min nemlig to muligheder for at leve med min sygdom: ændring af livsstil med masser af motion, eller medicin. Gæt selv hvilken en jeg valgte? Så for mig handler min motion, og også min sundhed, om at jeg IKKE har mavekramper, er oppustet, er træt, og ikke kan fungere.

Men hvad så med ydersiden? Jeg er rigtig ked af min maves udseende. Jeg er mor til to, og det ses meget tydeligt. Jeg har strækmærker, overskydende hud og fedtdepoter. Jeg har aldrig haft flad mave, ikke engang som teenager, og jeg regner heller ikke med at det er et opnåeligt mål sådan realistisk set. Men jeg håber virkelig at styrketræningen og mit løb/cardiotræningen kan gøre min mave pænere.

Jeg ved godt man ikke kan punkttræne, og det gør jeg absolut heller ikke. Men jeg er faktisk glad for resten af min krops udseende, og det er en bedrift i sig selv. Jeg er stolt af mig selv, jeg er glad for mit udseende og jeg er gennemgående et aktivt menneske. Min mave er så meget i balance som den kan være, så det eneste jeg virkelig stadig skal arbejde med, både fysisk og psykisk er mavens udseende..

Jeg er virkelig glad for at hun spurgte... Fordi det har sat mange tanker igang!

min træningsuge #1

Uge 30

Mandag: HIIT, 7 km cykling, 50 min bodyjam, 40 min styrketræning, 2 km gang

Tirsdag: 2,3 km cykling, 1 t og 12 mins bodyflow, 43 min svømning, 9,2 km gang

Onsdag: 7,2 km løb, 23 min dans, 2,3 km cykling, 1 t 8 min combat, 2,5 km gang

Torsdag: 4,7 km gang

Fredag: 1 t 19 mins dans, 2,1 km gang

Lørdag: 10,1 km PW, 12 styrketræning, 4,6 km gang

Søndag: 4 km løb, 30 min combat (er planen)

Når man stiller det sådan her op, så ser det jo ud som om jeg har været megasej! Men af en eller anden grund føler jeg ikke at jeg har været det. Tværtimod!

Jeg tror det har noget at gøre med varmen, og maden, som bestemt ikke har kørt på skinner... netop pga varmen. Jeg synes det er kolossalt svært at spise ordentligt, nok og rigtigt når jeg nærmest sveder ihjel, og varmen er så trykkende at man går med konstant hovedpine. 

Når det så er sagt, så glæder jeg mig til den kommende uge.. Den står på træningsdate, hyggedag med min mor, og en 60 års fødselsdag hos min ene svigermor... Så der kommer både udfordringer, og gode muligheder! 

Mental sundhed!

Jeg skal ned og besøge en veninde idag. Vi skal primært arbejde med hendes BA, men derudover står planen på cafebesøg, gåtur, en tur til stranden (hvis vejret arter sig) og måske en bytur.

Og så kan man jo ikke lade være med at tænke... Hvor godt er det så for sundheden? Og svaret er at det er FANTASTISK for min sundhed! Jeg har svært ved at sætte tid af til mine veninder i en hverdag, hvor prioriteterne hedder

1. børnene og kæresten
2. skolen
3. motion

Herefter skal der så også være plads til resten af familien, venner og så videre. Så for mig, er det at bruge to hele dage sammen med en veninde utroligt sundt rent mentalt! En ting er at få vendt hele verdenssituationen, noget andet er bare at få lov til at være der. Være der for hende, være veninden, grine og have det sjovt. DET synes jeg er fantastisk, og helt utroligt vigtigt.

Heldigvis er mit forhold til den her veninde sådan, at jeg ikke behøver forklare hende at det er vigtigt at spise på en bestemt måde. Hun forstår det nemlig godt.. Det er bare dejligt :)

vægtupdate #1

Så skete der noget på vægten!!

Det er nu 2 uger siden jeg sidst var på vægten, og sørme om der ikke er røget 2,7 kilo!!! Det er jo helt sindssygt meget... Selvom jeg godt ved at det meste selvfølgelig er væske, kan jeg allerede nu mærke på min krop at jeg også er i bedre form, gladere og har mere overskud, så hende der Lækre Lis er klart i fremgang! 

Vægten så i går sådan her ud:

SÅDAN siger jeg bare! Næste gang jeg vejer mig om 14 dage, håber jeg på at være kommer under det magiske 7 tal.. det bliver spændende at se.

Men altså jeg valgte lige at benytte vægtens dejlige resultat på følgende måde:

11,73 kms powerwalk i skoven... Det var SKØNT! Til gengæld var HIIT lidt hårdt her til morgen ovenpå gåturen igår, så jeg sidder lige med is på lægmusklerne.. bare for en sikkerheds skyld ;)

Ellers står dagen i dag på en gang combat.. Jeg glæder mig allerede!

Musik skal der til!

Noget af det, som virkelig motiverer mig til at give lidt ekstra, både når jeg løber og når jeg træner, ja endda når jeg vasker op... er musik. 

Sjovt nok er det sådan at den musik, som motiverer mig, MEGET forskellig alt efter hvad det er jeg laver. Derfor tænkte jeg det kunne være lidt sjovt at stille det op sådan helt punktagtigt. Og så vil jeg rigtig gerne høre hvordan det er for dig? Hvilken musik synes du er motiverende? Og til hvad?

Når jeg løber almindeligt er den her et kæmpehit:

Det er David Guetta feat. SIA med titanium.. Altså rendyrket pop/dance. Den har et godt beat, den er nem at løbe til og den er glad. win win! 

Når jeg løber HIIT er den her allerbedst:

Det er et samarbejde mellem Kato og Jon Nørgaard, som hedder Champion part 2, og jeg synes faktisk det er en forfærdelig sang :D Det er SLET ikke min genre normalt, men til HIIT er den helt fantastisk motiverende! Og ja... jeg stritter sgu med pegefingrene når han spørger om jeg føler mig som en etter! 

Når jeg løber mine "lange" ture, hører jeg ham her:

Jep.... Det er Vivaldi. Jeg ELSKER de fire årstider, og på en eller anden måde tilfører det her smukke klassiske musik en ny dimension til mit løb. Det får mig til at smile, og til at nyde løbeturen lige lidt mere. Jeg begyndte at høre klassisk musik på de lidt længere ture, fordi jeg havde læst mig til at det virkelig skulle være godt, og lad mig sige det sådan her... Jeg er hooked! 

Og nu kommer så overraskelsen. Fordi lige så klassisk, smukt, fint og let musik jeg hører når jeg løber... Lige så hårdt og råt skal det være når jeg træner! Jeg er helt vild med især den her:

Den gør bare at jeg lige kan løfte den ekstra gang, lige kan tage lidt hårdere fat, og lige når lidt dybere ned. Jeg elsker den simpelthen!! 

Hvad med dig? Hvad motiverer dig? Og hvad får dig til at give lige det ekstra? 

Når sundhed bliver usund

Jeg har tænkt meget over indslaget HER fra fitforlivin.dks blog. Det er en opfølgelse på et indlæg Danica skrev på bloggen for et par dage siden. Her skriver hun, at hun føler sundheden er blevet skubbet til side, og der i stedet via blogs og instagram er kommet en usund konkurrence om hvem der er sundest? Hvem der spiser cleanest? Hvem der træner flest gange på en dag?

Den interne konkurrence blandt sundhedsbloggere er noget som indtil nu er foregået sådan lidt i det skjulte. Men den har ikke været svær at se. Det er utroligt svært at forsøge at leve op til de glansbilleder, som man ser på blogsene, på instagram og på facebook. Og hvis man i forvejen har haft et knæk, lider af dårlig selvtillid eller bare er et påvirkeligt menneske, så er der ikke langt imellem at leve sundt og at leve FOR sundt. At gå FOR meget op i sundhed og motion, er en sygdom ligesom alle andre. Og desværre en sygdom, som flere og flere lider af.

Sundhed og en ripped krop er blevet det nye ideal. Fitspiration er det tydeligste bevis på dette... Men som alle andre idealer, så er det uopnåeligt for langt de fleste almindelige mennesker. De mennesker som kan se sådan ud ofrer utroligt meget! De går på diæt i flere måneder. Deres liv handler kun om at træne, træne, træne. De oplever store hormonelle udsvingninger pga diæt og træning. De er atleter. Professionelle atleter ligesom andre sportsudøvere. Men helt ærligt ik? De fleste mennesker kan jo slet ikke opnå det ideal. Ligesom de fleste mennesker heller ikke kunne se ud som Kate Moss da heroin chic pludselig var idealet.

Jeg elsker det her billede:

Det betyder ikke at jeg ikke også ELSKER motivationsbillederne, fordi det gør jeg. Men som alle andre kvinder, har jeg desværre også en snert af den der trang til at se ud som idealet. Hvis bare jeg nu kunne veje 55 kilo og få sixpack SÅ ville jeg helt sikkert opnå... et eller andet? Jeg ved faktisk ikke hvad. 

Det her aspekt er en vigtig del af min rejse mod sundheden. Jeg er nødt til at have den liggende i baghovedet. Fordi det er hvad der gik galt sidst. Jeg blev alt for optaget af tallet på vægten. Alt for optaget af, at jeg hurtigst muligt skulle ramme min målvægt, koste hvad det ville. Og hvad var resultatet? At jeg tog halvdelen af det på igen indenfor et års tid. 

Jeg er ikke syg. Men jeg kender nogle der er. Og efter at have læst interviewet i indlægget som jeg linker til, forstår jeg det endnu bedre. Hvor er det forfærdeligt at noget som skal være så godt for dig, ender med at være så skidt. Sundhed skal være sundt, ikke et ideal, ikke uopnåeligt og ikke noget der skaber sygdomme. 

Så den her er en reminder til mig selv:

Note to self: Husk det dame! Det handler ikke om at ende med at ligne en fitnessmodel... Men om at blive den sundeste, gladeste udgave af dig selv du kan blive! 

FUCK!!! (må man gerne sige det på internettet?)

Jeg er landet i lidt af en knibe.. eller faktisk en RIGTIG stor knibe. Fra dags dato og til d. 1. oktober, får jeg pga en åndssvag teknisk fejl kun udbetalt halvdelen af det jeg plejer. Dvs. min indkomst er simpelthen halveret... Lige nu betyder det at jeg så får udbetalt ca de penge som min husleje koster!

Det kan man jo ikke leve af... Heldigvis har jeg noget opsparing, som jeg kan bruge af, MEN det dækker simpelthen ikke hele beløbet ind. Så jeg er nødt til at spare, og spare meget!

Jeg har her til morgen søgt jobs som alt fra butiksoptæller til ordbogsmedarbejder, og krydser fingre for at jeg får et eller andet... 

Det har selvfølgelig også betydning for min motion og sundhed! Det betyder bl.a. at jeg er nødt til at skære min svømning fra. Det er 200 kr i måneden jeg godt kan spare! Jeg hverken kan eller vil skære fitness.dk fra, men alt andet bliver meget stramt. 

Jeg har været igang med at lave madplan, så det både er relativt nemt, relativt billigt og relativt sundt. Det bliver nok nogle kedelige måneder madmæssigt, men fandme om jeg vil lade det slå mig af pinden!! For resten af måneden ser det sådan her ud:

Torsdag d. 18. Rugbrød m pålæg (LEGOLAND)

Fredag d. 19. Fuldkornslasagne

Lørdag d. 20 Pitabrød

Søndag d. 21 Grovpasta og tun

Mandag d. 22 Havregrynsristet kylling med grøntsager

Tirsdag d. 23 Hjemmelavet fuldkornspizza m salat/avocado

Onsdag d. 24. Kylling med grøntsager

Torsdag d. 25 Grovpasta og tun

Fredag d. 26. Hjemmelavet fuldkornspizza m salat

Lørdag d. 27. Pasta og kødsovs m masser af grøntsager

Søndag d. 28 Fuldkornspita m kylling, guacamole og grønt

Mandag d. 29. Fuldkornspita

Tirsdag d. 30. ”Kødruller” (græske frikadeller lavet som runde pølser) m kartofler og tzatziki

Onsdag d. 31 Havregrynsristet kylling

Jeg VIL være sund. Jeg VIL løbe 10 km d. 1 September og jeg VIL være den bedste udgave af mig selv som jeg kan være!

SÅ der kommer til at være frustrede indlæg af og til, men jeg kan klare det her, selvfølgelig kan jeg det.... Jeg kommer bare virkelig til at skrabe bunden.

Og så kryds lige fingre for at jeg får noget job ik? 

Noget om løb.. og livsglæde!

Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi troet, jeg skulle blive en løber. En af de der utroligt irriterende mennesker, som man kører forbi i bussen, og som bare ser så sunde og svedende ud, på trods af at klokken er 6 om morgenen, og man selv knap nok er vågen. 

Men det er jeg!

Jeg opdagede jubii debatten, og her mødte jeg nogle exceptionelle kvinder. Nogle stærke, seje kæmpende kvinder. En af dem inspirerede mig til at gå i gang med at løbe, og også til at melde mig til mit første løb. 

Det var en FANTASTISK oplevelse. Jeg opdagede, at jeg elsker at løbe. Jeg bliver så glad, så træt og så fyldt med energi af at komme ud at løbe, at min kæreste faktisk godt kan mærke når jeg ikke løber. 

Jeg er ikke hurtig løber. Jeg er heller ikke maratonløber. Jeg løber for at blive glad. Jeg løber for at presse mig selv, for at nyde naturen, for at blive sundere, og for at tabe mig. Men jeg løber allermest fordi det er mit yndlings "fristed" for tankerne. Alle de ting jeg kan nå at tænke igennem og alle de aggressioner jeg kan få brændt ud i løbet af en løbetur.... Det er terapi for både min krop og sjæl!

Jeg har indtil nu deltaget i 2 løb, begge med distancen 5,4 km. Og d. 1 September skal jeg deltage i mit tredje løb... denne gang med distancen 10 km! Og jeg GLÆDER mig! 

For at træne mig selv op til den noget længere distance, ser mit løbeprogram sådan her ud:

• Jeg løber 3-4 gange i ugen (hver anden dag)
• Mit løbeprogram er delt op på følgende måde

1. en 4 kms tur
2. HIIT træning
3. Så langt som overhovedet muligt

• Og så starter jeg ellers forfra

Jeg har valgt at gøre det på den her måde af flere grunde. For det første presser HIIT træningen mig til at blive stærkere og hurtigere, for det andet giver intervaltræningen klar bonus i forhold til min evne til at løbe længere. Så overordnet set er det en "hyggetur/vedligeholdelsestur" en HIIT hvor jeg presser mig selv, og en udholdenhedstur.

Jeg har kørt på den her måde i et par uger nu, og det fungerer rigtig godt for mig! Så jeg håber, at jeg d. 1 September løber over målstregen med et KÆMPE smil på læben.. 

Ligesom dem her sidste år... 

Når det rigtige valg føles forkert.. og noget om dårlige dage

Jeg havde en dårlig dag i går. Der er nogle bestemte ting som tricker min trang til at spise usundt, og i går faldt tre af de ting sammen. Hold nu op hvor havde jeg svært ved at modstå trangen til at svælge mig i uanede mængder chips og cola! 

Jeg ved godt hvad der tricker det. Jeg ved godt hvorfor. Jeg ved også godt hvad det rigtige valg er.. nemlig at kæmpe imod. Men hvor er det da bare FUCKING SVÆRT! Når ens hoved og krop fortæller en at det eneste rigtige, det eneste der hjælper, er at spise spise spise...

Det kommer jo ikke ingen steder fra. Altså den der trang til at spise problemerne væk. At finde trøst og tryghed i mad. Der er jo en grund til at jeg blev tyk i første omgang! 

Tanken om at det her er en kamp der skal kæmpes resten af mit liv er så umådeligt uoverskuelig lige i situationen, at jeg bare får lyst til at give op, droppe det, og så bare spise. 

Problemet er, at jeg faktisk får dårlig samvittighed når jeg så har spist de kære chips.. Hele meningen med det her er jo netop, at jeg IKKE skal få dårlig samvittighed, når jeg en SJÆLDEN gang i mellem VÆLGER at spise chips. De skal nydes! 

Så jeg spiste ikke chips i går. Til gengæld tudede jeg lidt... meget. Og så hjalp det jo altsammen alligevel. Life aint that bad after all ;)

Noget om vægt

For et år siden ved samme tid, havde jeg tabt 15 kg og var nede og ramme min "målvægt" på 65 kilo.

Jeg var på vægten her for et par dage siden. Den sagde 73,4 kg. 

73,4 kg

Den lader vi lige stå lidt.

Jeg ved godt hvorfor jeg har taget halvdelen af det tabte på igen. Jeg var simpelthen ikke med i hovedet. Jeg knoklede derudaf, dyrkede sindssyg meget motion, og spiste enormt restriktivt. Så da jeg endelig nåede målet gav jeg lidt slip, og så lidt igen. Og da jeg nåede eksamensperioden, hvor mit studie skulle afsluttes, og bacheloren forsvares, gik det helt galt. Jeg har vitterlig haft dage hvor jeg levede af chips og cola. Og chokolade som supplement af og til. Og motion? Aaaaaaldrig hørt ordet før!

Nu er jeg så ved at have lysten igen. Til det der løb, og motion og sund mad. Min mave har det jo bare bedst sådan. Og resten af min krop. Og mit humør. Ingen gider hende den sure skinke altså! Ikke engang mig selv :D 

Jeg hader ikke mit spejlbillede, men jeg er fandme ked af, at det skulle kræve SÅ mange kilo at blive klar igen.... Til gengæld føles det rigtigt nu. Jeg er indstillet på at det tager tid, at det skal blive naturligt, og at der ingen restriktioner skal være. Jeg skal bare mærke efter hvad min krop fortæller mig, i stedet for at spise med følelserne, og slå hjernen fra.

Jeg ved at en bestemt vægt ikke gør mig lykkelig. Men jeg ved også at jeg ikke har det godt med det 7 tal! Så jeg vil under de 70 kilo igen, og så må vi se hvor langt ned jeg kommer. Det her handler nemlig ikke om den kære vægt, men om min ven spejlet. Om følelsen i min krop (ikke Fede Lis, men Lækre Lis) 

Fordi hende der Lækre Lis... hende kan jeg virkelig godt lide! Shit hun er en lækker dame, som føler hun kan klare meget mere end hende der den nederen fede Lis.. Så fede Lis vil vi aldrig have tilbage!

Anyways så handler vægten altså for mig ikke kun om et tal. Det handler også om en følelse. Så jeg vil lave vægtopdateringer af og til, jeg overvejer en gang hver 14. dag eller en gang i måneden, men det vigtigste for mig er at balancere vægt, sundhed, fysisk og psykisk velvære. Fordi sådan er Lækre Lis... afbalanceret

Den der 30 day challenge...

Som jeg skrev tidligere, så er jeg gået igang med en 30 day AB Challenge. Det er den her jeg har gang i:

Og seriøst ik? AAAAAAAAVVVVVVVV hvor har jeg da bare slappe mavemuskler! Jeg har nu gennemført dag 4 (hviledag idag.. totalt nice) og jeg har de ledeste DOMS i mavemusklerne! Jeg har ikke den fjerneste ide om hvordan jeg skal kunne gennemføre dag 25-30, men jeg vil gøre mit allerbedste, og hvis jeg så er nødt til at tage en ekstra hviledag ind imellem.. so be it :D

Jeg ved at min core muskulatur virkelig trænger til at blive styrket, ikke mindst fordi min mave i høj grad er mit "problemområde". Jeg har aldrig haft en flad mave, men efter to børn er den så også blevet pyntet med strækmærker og en masse overskydende fedt :D Drømmemaven/overkroppen ser sådan cirka sådan her ud:

Men jeg tror faktisk det er sindssygt urealistisk for mig at komme til at se sådan ud! Ikke mindst pga hendes hudtone :D Ej sådan seriøst, så tror jeg ikke jeg er villig til at ofre det der skal til for at sådan en som mig, får en krop som hendes. Derfor er det stadig rart at have en drøm jo!

Pga. hviledagen idag i mit AB 30 program, så kunne jeg sagtens tage en løbetur i det dejlige vejr... Det blev til 5,16 skønne kilometer, jeg elsker simpelthen at løbe på de her sommermorgener. Man bliver svedig og klam, og totalt gennembanket imens solen står lige på. Det burde være ubehageligt ik? Men jeg synes bare det er fedt :D 

Et par billeder fra løbeturen, og så står den ellers på morgenmad!

Tirsdag d. 9 Juli 2013 - The first day in the rest of my life

Dagen idag er blevet brugt fornuftigt! Jeg startede morgenen med en omgang HIIT, som fra dags dato kommer til at blive en fast del af min løbetræning! Ideen er at det både skal give større fedtforbrænding, og gøre mig til en hurtigere løber.. win win! Det var pissehårdt, men helt vildt fedt.. såeh HIIT er et hit :D 

Billede af mig efter løbeturen

Efter løbeturen gennemførte jeg lige dag 2 i mit 30 day AB challenge program. Jeg har ingen intentioner om rent faktisk at gennemføre det på 30 dage, men jeg synes det er fedt, at have noget fast at holde sig til, når man ikke liiige kan fedte i centeret hver anden dag. Og grunden til jeg ikke kan det, er så vældig enkel. Jeg har lige nu ferie med børnene. De synes det er sjovt at være med dernede, men til en vis grænse! 

Så i stedet har jeg fundet den her challenge, og jeg fokuserer på mit løb. Jeg skulle gerne kunne løbe 10 km d. 1 september, hvor jeg skal deltage i et løb, på lige netop den distance. Jeg har gjort det før, og jeg er slet ikke i tvivl om at  jeg kan gøre det igen... bring it on! 

Udover det har dagen stået på indkøb:

Nu skal den sunde livsstil ordentligt sparkes igang igen, efter 2 måneder med bachelor og eksamensstress, og derafkommende ALT for højt indtag af chips! 

Aftensmaden så idag således ud:

Jeg pillede faktisk burgerbollen ud, jeg havde ikke rigtig lyst til den. Men det er i hvertfald en oksekødsbøf med hjemmelavet guacamole og noget spidskålssalat. LÆKKERT! 

Derudover er det jo så i dag jeg valgte at den nye blog skulle gå i luften, så det har da fortjent en lille fanfare... 

Jeg kommer nok til at eksperimentere lidt med udseendet på bloggen det næste stykke tid for at finde ud af hvad jeg synes er pænest, og passer mig bedst.. så bær over med mig hvis det bliver for træls at se på! 

Velkommen

Vær velkoooommen Herrens år og Velkooooommen herhid!

Nej altså.. Jeg kommer bare til at tænke på den sang, hver eneste gang jeg bruger ordet velkommen.

Anyways. 

Den her blog har været under opstart i laaaaang tid. Jeg har tidligere brugt Jubii debatten til det, som jeg nu vil bruge bloggen her til. Den kommer til at fungere som guideline, som dagbog, som dårlig samvittighed, som ventil, som kilde til grin og som en mulighed for forhåbentlig at få mine tanker ned på "papir". 

Jeg er mig.. 30 år gammel, kommende universitetsstuderende og mor til to dejlige børn. 

Planen med bloggen her er, at det skal være mit "crazy ass sundheds forum". Altså et sted hvor jeg samler alle de tanker, erfaringer, opture og nedture jeg gør mig, i forbindelse med mit vægttab og min motion. 

Åhh nej endnu en af dem tænker man så.. det gør jeg i hvert fald selv! Men jeg er ikke helt som de andre. Jeg kommer ikke til at poste opskrifter, fordi jeg er pissedårlig til at følge en opskrift. Jeg lever ikke af skyr og klid. Jeg følger ikke en eller anden speciel kur, som gør at jeg kun må spise de og de ting på de og de tidspunkter. Jeg er bare mig. 

Jeg ER til gengæld en af dem, der elsker at tage billeder af både min træning og mig selv. Så dem kommer der til at være masser af. Jeg er også en af dem, som på ingen måde kan finde ud af at være fanatisk, så jeg æder popcorn og drikker cola med største velbehag.. Bare ikke hele tiden.

Hvis der nu sidder et menneske ude i det ganske danske land, som har lyst til at læse med, komme med tips og tanker, så er du mere end velkommen! Jeg elsker feedback, så jo mere jo bedre... 

OG SÅ ER JEG IGANG!